- Motorcykler
- Nye motorcykler
- Honda
- Honda CBR250RA (ABS)
Honda CBR250RA (ABS)
I Europa har 250 cc klassen nærmest været ignoreret i en årrække, og i bedste fald har fabrikkernes tilbud i klassen bestået af ældre modeller fra andre markeder, tillempet europæisk smag. Det gør Honda op med med den nye CBR 250 RA, man har denne gang startet med et blankt stykke papir for netop at producere en fremtidssikret model. Sportslig og praktisk er kodeordet for CBR 250 RA, basis er en nyudviklet 1-cylindret, vandkølet motor med to overliggende knastaksler og PGM-FI benzinindsprøjtning.
Begrundelsen for at vælge en 1-cylindret motor frem for en 2-cylindret var, at man med moderne motorteknik kunne opnå samme præstationer med lavere motorvægt og en forbedret benzinøkonomi. Honda CBR 250 RA er endvidere unik ved at være den første 250 cc motorcykel med ABS-bremser (standardudstyr i Danmark). Systemet er Hondas kendte kombinerede ABS-system, hvor bremserne er forbundne for at sikre maksimal bremseeffekt under alle forhold. Navnet antyder, at Honda CBR 250 RA er i familie med en række meget sportslige Honda-modeller; helkåben og det sportslige design giver samme indtryk, det er selvfølgelig korrekt. Men da Honda CBR 250 RA også for mange vil være deres første motorcykel, købt med henblik på daglig transport, har fornuften også spillet ind. Sædet giver god plads til en passager, og benzinøkonomien er særdeles god, da CBR 250 RA kører omkring 27 km pr. liter afhængig af forholdene, hvilket med en tankvolumen på 13 liter giver en ræk- kevidde på mere end 350 km. Som det passer sig for en rigtig sportsmaskine, er den digitale instrumentering komplet med speedometer, omdrejningstæller, motortemperaturmåler, benzinmåler og triptæller. Endelig har Honda Access sammen med modellens designteam skabt en serie ekstraudstyr specielt til Honda CBR 250 RA.
|
Mærke: Honda Model: CBR250RA Årgang: 2011 Type: Sport Farve: Tricolour - Sort Motor: 1-cylindret, vandkølet, 4 ventiler Transmission: Manuel, 6-gear, kæde Slagvolumen: 249,00 cm2 Hestekræfter: 26,40 hk Drejningsmoment: 22,90 N·m Vægt: 166,00 kg Tank kapacitet: 13,00 l Sædehøjde: 784 mm Nypris: kr. 49.995,00 |
kun 49.995,- |
|
Vis mere information om Honda CBR250RA (ABS) |
|
|
|
Tweet |
