Honda CBR600RR

Honda CBR 600 RR er blevet et begreb som den mest sportslige 600 cc motorcykel på markedet. Modellen og dens forgænger har med Andrew Pitts sejr i Supersport VM i 2008 vundet VM-tit- len ikke færre end 7 gange i træk. En præstation, der savner for- tilfælde, og som sætter en tyk streg under Hondas niveau med hensyn til sportslige 600 cc motorcykler. Til 2009-sæsonen blev CBR 600 RR opdateret, primært for at forbedre drejningsmo- mentet i området mellem 8.000 og 12.000 om/min. Det betød ændringer i stempler, topstykke og udstødning. Motoren blev også udstyret med en ny type ventilmekanisme for at reducere frik- tionen. Titaniumudstødningen er redesignet med et nyt ”pop up valve”-system af samme type, som anvendes på CBR 1000 RR Fireblade. Selvom CBR 600 RR vægtmæssigt er forrest i klassen med en køreklar vægt på kun 184 kg, har Honda arbejdet videre med at reducere især den uaffjedrede vægt, og det har medført let- tere monobloktype bremsekalipere foran.

Honda har også valgt at lancere en RRA-version med det nyud- viklede, elektronisk styrede ”Combined ABS”-system. Som på CBR 1000 RR har kravene til et sportsligt ABS-bremsesystem været anderledes end for de eksisterende ABS-systemer. Igen har målet været at lade føreren bevare maksimal kontrol under ned- bremsningen, men samtidigt også at indbygge den ekstra sikker- hedsmæssige faktor, som et ABS-system giver. Hondas avance- rede ”Brake By Wire”-system er udviklet med henblik på at opfylde kriterierne for maksimal bremseeffekt og kontrol, kombineret med den optimale sikkerhed. Det nye, kombinerede ABS-system virker fuldstændigt uafhængigt uden forsinkelse og mekanisk aktivering, og det giver langt bedre kontrol og regulering af bremsetryk både under normal nedbremsning, og når ABS er i funktion. Resultatet er fuld bremseeffekt kombineret med sikkerhed, der kan udnyttes maksimalt af såvel uerfarne som erfarne kørere.

Mærke: Honda

Model: CBR600RR

Årgang: 2011

Type: Supersport

Farve: Sort/Grøn - Sort/Rød

Motor: 4-cylindret rækkemotor, 16 ventiler

Transmission: Manuel, 6-gear, kæde

Slagvolumen: 599,00 cm2

Hestekræfter: 120,00 hk

Drejningsmoment: 66,00 N·m

Vægt: 194,00 kg

Tank kapacitet: 18,00 l

Sædehøjde: 820 mm

Nypris: kr. 184.995,00

kun 184.995,-

Vis mere information om Honda CBR600RR