Honda CBF1000FA (ABS)

F-versionen af CBF 1000 er en videreudvikling af det kendte CBF- koncept, hvor en model passer til en række forskellige formål. Honda CBF 1000 FA er udstyret med et firkantprofilstel i aluminium og den samme 4-cylindrede rækkemotor, som findes på søstermodellerne CBF 1000 A og CB 1000 RA. Motoren stammer oprindeligt fra CBR 1000 RR, og i denne udgave yder den 107 hk ved 9.000 om/min. med et maksimalt drejningsmoment på 96 Nm ved 6.500 om/min. CBF 1000 FA er en sportslig CBF, hvilket blandt andet ses ud fra den enkelte lyddæmper i rustfrit stål og det elegante, kompakte design. F-versionen er også 5 kg lettere end CBF 1000 A, selvom tankvolumen er vokset med 1 liter. Man har imidlertid bibeholdt ”just fit”-konceptet, der på denne model betyder et sæde, der kan flyttes 15 mm op eller ned fra standard og et justerbart kåbeglas, der kan justeres totalt 120 mm i fire positioner uden brug af værktøj. Det sportslige udtryk ses også i kåben, der er udstyret med den samme type forlygter som Honda CBR 600 RR og integrerede LED-type blinklys. Baglygten er også af LED-typen, og blinklysene stammer her fra CB 1000 RA. I Danmark sælges CBF 1000 FA med ABS-bremser som standardudstyr, og den er selvfølgelig også udstyret med HISS-startspærre.

Honda Access har designet en omfattende udstyrsserie til CBF 1000 FA; denne serie omfatter også det populære ”Ready to Go”-koncept, der fås indfarvet til alle fire modelfarver.

Mærke: Honda

Model: CBF1000FA

Årgang: 2011

Type: Street

Farve: Hvid - Sølv - Sort- Rød

Motor: 4-cylindret rækkemotor, 16 ventiler

Transmission: Manuel, 6-gear, kæde

Slagvolumen: 998,00 cm2

Hestekræfter: 107,00 hk

Drejningsmoment: 96,00 N·m

Vægt: 245,00 kg

Tank kapacitet: 19,00 l

Sædehøjde: 795 mm

Nypris: kr. 159.995,00

kun 159.995,-

Vis mere information om Honda CBF1000FA (ABS)